En krævende rallyweekend!
Minirally Syd/ MICRO RALLY CUP turneringens 2. afdeling og Autoplus Dansk Super Rally DM3 blev afviklet på Fyn. Anderup El Rally 2018 - DM3.
Dagen startede med notekørsel, og allerede her var vi opmærksomme på især prøve 2 som ville blev hård for bilen og os, med en sektion med løst underlag med store sten og en opkørt skovsektion. Det skulle vise sig at vi ville få ret i at denne prøve ville kræve biler. Heldigvis ikke vores egen.
Vi havde nu efterhånden fundet ud af at køre efter notebogen og var rimelig trykke ved at køre ud til prøverne.
Prøve 1. en fed prøve med lidt grus. Men vi var ikke mere end lige nået fra start inden drillerierne kom. Først kom der en telefon flyvende, så kom der en vandflaske og den landede ovre ved mig, så jeg tumlede med at skubbe flaske væk så den ikke kom under pedalerne. Så kom der en notehæfte flyvende. Men trods det kom vi i mål med en fornuftig tid. En del bil gik til allerede på denne prøve.
Prøve 2. Endnu en rundprøve, dennegang med væsentlig mere grus/sten, jord og skov. En fantastisk prøve, fedt for os at bide skeer med løst underlag. Kuperet terræn hvor bilen letter ved høj hastighed og lander hårdt på asfalten. Vi gik til opgaven og Cecilie leverede noterne til UG. Hen over det løse underlag gik bilen på bunden det meste af vejen. Og ud af vores øjenkroge kunne vi se Oliver holde i vejsiden. Udfra grus og på asfalt med fuld fart, pludselig var gearskiftet vildt stramt og det blev da ikke bedre da vi en en højre 5 med et lille hop bragede på bunden igen. FEEEEDT - men knap så fedt. Nu kunne vi knap bruge 3. gear og vi manglede prøve 3 og 4.
Prøve 3-4 af samme prøve kørt 2 gange. En prøve med gode 3'er og 4'er sving, her arbejder chaufføren stadig på at blive mere modig. Men efterhånden havde vi jo set et stort mandefald på de første prøver og var også klar over at vi skulle holde koncentrationen resten af dagen for ikke selv at lave kostbare fejl. Med drillende gearskifte formåede vi trods alt at køre gode tider og kunne komme ind til pause med en lille føring foran Mathias og Sabrina i den anden twingo.
Det viste sig at vi havde slået bundpladen så kraftigt at gearskiftet var i klemme. Det klarede Dan og Allan med hård hånd - den blev banken godt og grundig på plads og bilen var nu klar til resten af dagen.
Vi var nu klar til at køre de sidste 5 prøver som var de samme vi havde kørt, med en lille krølle - en powerstage, som var prøve 1 kørt som gennemgående prøve.
Nu skulle vi køre sejren hjem, men Mathias ville det anderledes, så på prøve 5 og 6 nappede han noget af det tabte hjem med fænomenal kørsel. Må erkende at vi efter at Oliver var udgået på netop den hårde prøve og vi havde slået gearskiftet kørte alt for forsigtigt. Og det koster bare.
På prøve 5 kørte vi egentlig meget tilfredsstillende med havde en mindre afkørsel ind på gruset og det koster.
Prøve 6 (2) var vi enormt forsigtige hen over det løse underlag, for vi var bange for at slå bilen så hårdt at vi ikke kunne køre i mål. Det kostede sindsyg meget tid. ØV. Inde i skovsektionen var der en bil der var kørt af og vi var da lige ved at køre samme vej.
Prøve 7 - her var vi så tilbage i god stil igen og kørte tider der var hurtigst i klassen og så vi så klar til prøve 8, men en lille fejl i kortlæsningen gjorde at vi valgte at køre ud mod prøve 9 og det kostede os så lige en tidsstraf på 6 sekunder. Samt lidt stress i bilen. Vi nåede ind på prøven lige hvor de skulle til at lukke ned - så der var godt nok pres på os. Men vi nåede ind og kunne igen inkassere hurtigste tid.
Nu skulle vi så køre den lange vej til sidste prøve - Prøve 9. Der blev vejet og vurderet i bilen - men vi var klar. Prøve 9 skulle vi bare igennem - for vi var sku vildt trætte efter dagens strabadser.
Alt i alt - kom vi igennem dagen med god erfaring og en herredyst med Mathias og Sabrina.
Bilen er hel, men skal lige stryges lidt inden næste løb. Og os - ja vi er jo bare et par glade amatører, med et budget der gør at vi bare ikke kan gå til stålet og være ligeglade med materialet.
Vi er klar d. 24. Juni til årets første Rallysprint i Ringkøbing
Slutteligt vil vi takke Minirallysyd for et fantastisk arrangement, alle de frivillige og officials som fandt tiden til at stå på prøverne, så vi kunne dyrke vores sport.
Og en stort tak til vores supportere, sponsorer og teamet, samt Karsten Kjær for endnu engang at følge os med sin skarpe linse
Med motorsportlig hilsen
Cecilie Madsen og Brian Madsen